Fritid, kultur og bosætning
Landbrugsmessen Gl. Estrup indbyder hermed alle interesserede til at deltage med en stand eller aktivitet på arealet for:
Fritid, kultur og bosætning

Landbrugsmessen, der er den største kulturbegivenhed af sin art på Djursland, afholdes hvert år på arealerne ved Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup. Samarbejdet med landbrugsmuseet gør, at vi på en spændende måde kan knytte forbindelse mellem det historiske og det moderne liv på landet.
I 2011 afholdes messen lørdag den 28. maj og søndag den 29.maj
En meget alsidig messe
På Landbrugsmessen er der stor variation i aktiviteter og udstillinger, der kan bl.a. nævnes:
- En meget alsidig og stor maskinudstilling, der henvender sig til landbruget.
- En række udstillere der især henvender sig til hestehold og energi og bioenergi, der henvender sig til såvel land som by.
- Dyrskue omfattende malkekvæg, kødkvæg, heste, får og geder samt et børnedyrskue.
- Stande med de politiske partier og interesseorganisationer.
- Fødevaretema "Det gode Brød".
- Damernes magasin, udstillinger af nyeste mode og modeopvisning.
- Børnegården med mange gratis aktiviteter samt et vigtigt mødested
- Fritid, kultur og bosætning.
Herudover arrangeres en række hesteshows og underholdning for såvel børn, unge og voksne samt børnedyrskue om søndagen.
Fritid, kultur og bosætning
Dette meget spændende tema tog sin begyndelse på landbrugsmessen i 2007 med bl.a. deltagelse af Syddjurs og Norddjurs kommuner og Destination Djursland. Fra 2009 var LAG Djursland (Lokale Aktions Grupper) også med i temaet.
Temaet fokuserer på aktiviteter omkring livet og bosætningen på Djursland.
- hvad er der af muligheder for virksomhederne?
- hvad er der af foreningsliv, fritids- og kulturaktiviteter?
- udbygning af sommerhusområderne
- Mindre håndværksvirksomheder.
- Djurslands udvikling og meget mere.
- Hvorfor flytter man på landet?
Tilmelding nu
Landbrugsmessen Gl. Estrup vil derfor gerne indbyde dit firma/ virksomhed til at være med på messen i 2011.
Der kan tilbydes en stand på den størrelse, som ønskes. Nærmere oplysninger om selve messen og om deltagelse i temaet "Fritid, kultur og bosætning", kan fås ved henvendelse til: Kristian Jensen på eller 40 42 02 01.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Koordinator og sekretær.
Tak, fordi du printede denne side.
Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at henvende dig.








