Messens historie

Historien om Landbrugsmessen Gl. Estrup.

Den 28. juni 1988 fremsendte Randers Maskinhandlere v/ Frede Langdahl et brev med følgende overskrift:

VORE DYRSKUER – NU OG I FREMTID.

I brevet opfordrede maskinbranchen landboorganisationerne i al sin enkelhed til at arrangere et 2 dages dyrskue, som skulle placeres ved Gl. Estrup, der naturligvis skulle indgå som en naturlig del af arrangementet.

Ideen var at samle kræfterne fra dyrskuer i Randers, Hornslet, Grenaa og Kolind til et fælles og mere alsidigt skue med endnu flere aktiviteter.

Brevet sluttede med følgende ordlyd:

“Vi har alle et fælles samlingspunkt på Gl. Estrup, hvor meget af vor kulturhistorie er samlet, og hvor vi tror, det er muligt i skøn forening, at samle for-, nu- og fremtid, og derved i kreativ udfoldelse være med til at skabe og forme den fælles fremtid for både land og by.” Stiftende generalforsamling i Landbrugsmessen Gl. Estrup, torsdag den 26. oktober 1989
på Gl. Estrup.

Henvendelsen/opfordringen fra maskinhandlerne satte gang i drøftelser omkring det/de fremtidige dyrskuer på Djursland og i Randers området. Den store opbakning til dyrskuerne i Grenaa, Kolind og Hornslet gjorde, at de folkevalgte herfra havde svært ved at nedlægge en god og velbesøgt aktivitet. De fleste kunne dog godt se, at man i løbet af en årrække ville være bedst tjent med et stort og fælles dyrskue.

Der blev hurtigt nedsat et arbejdsudvalg med Carl Heide Jørgensen som formand og konsulent S.P. Kjær som sekretær. I arbejdsudvalget var familielandbruget, landboforeningerne, Regionsudvalget for kvæg i Århus Amt, maskinbranchen og Landbrugsmuseet repræsenteret. Arbejdsudvalget havde til opgave sammen med advokat Huuse Sørensen at få analyseret grundlaget for en landbrugsmesse, herunder få udarbejdet et budget og vedtægter og få tilvejebragt et kapitalgrundlag. Kapitalgrundlaget blev etableret via tegning af en garanti, der enten blev indbetalt kontant eller som en garantikapital, der kunne indbetales på et senere tidspunkt.

Efter adskillige møder i arbejdsudvalget var man klar med vedtægter, arbejdsprogram/skitse over pladsens indretning og det nødvendige kapitalgrundlag i form af tegnede andele a` 10.000 kr., som hver udløser en repræsentant til generalforsamlingen fra A- og B- medlemmer. Se nærmere herom i vedtægterne.

Den stiftende generalforsamling blev afholdt torsdag den 26. oktober 1989 på Gl. Estrup, hvor vedtægterne blev godkendt. Bestyrelsen og revisorer blev valgt. Alle repræsentanter var mødt, hvilket bekræfter den store opbakning til etableringen af en fælles landbrugsmesse. Konsulent Keld Christensen sluttede generalforsamlingen med en grundig orientering om det praktiske arbejde i arbejdsudvalget og om de kommende etableringsopgaver på selve messearealet.

Den første bestyrelse.

På generalforsamlingen blev følgende 5 personer valgt til bestyrelsen:
Fra Landboforeningerne: Carl Heide Jørgensen
Fra Husmandsforeningerne: Jørn Støvring Nielsen
Fra Kvægfolkene: Jørgen Brøgger
Fra Maskinbranchen: Frede Langdahl
Fra Landbrugsmuseet Gl. Estrup: Finn Tuxen – Petersen

Den første formand for Landbrugsmessen

På det efterfølgende bestyrelsesmøde den 31. oktober 1989 blev Jørgen Brøgger, Attrup ved Balle valgt som Landbrugsmessens første formand.
Som næstformand blev valgt Carl Heide Jørgensen, Bjergby.
Sekretær blev S.P. Kjær og kasserer Kristian Jensen.

Messeudvalget og udvalg

Da opgaven med etableringen og afholdelsen af en årlig Landbrugsmesse er en stor og krævende opgave, blev der helt fra starten etableret en række udvalg, hvis formænd indgår sammen med bestyrelsen i Messeudvalget.

I starten var der følgende udvalg for: Økonomi, PR, Pladsen, Dyr, Maskiner, Faglige udstillinger og Show. Udvalget for dyr er yderligere opdelt i underudvalg for: Malkekvæg, Kødkvæg, Heste, Får og Geder. Alle udvalg er selvstyrende og referer til bestyrelsen. Alle udvalgsmedlemmer og bestyrelsen udfører et ulønnet job sammen med de mange frivillige, som træder til under etableringen og oprydningen af den årlige Landbrugsmesse.

Vedtægterne
Her kan du se de nuværende vedtægter, som sidst blev ændret i 2001, hvor A og B medlemmerne fik ens stemmevægt:

Repræsentantskabet.
Repræsentantskabet er Landbrugsmessens øverste myndighed, som hvert år samles til denårlige generalforsamling. Alle foreninger, virksomheder og enkeltpersoner, der står bag Landbrugsmessen, fremgår af vedlagte medlemsliste.

C- medlemmer.
Enkeltpersoner kan for 1000 kr. blive C- medlem med gratis adgang til den årlige messe, men uden stemmeret på generalforsamlingen.
Alle er velkomne til at blive medlem af Landbrugsmessen og kan derfor kontakte sekretæren Kristian Jensen på tlf. 40 42 02 01 eller via mail: oxholm@post12.tele.dk

Hvorfor blev der først afholdt Landbrugsmesse i 1996?

I begyndelsen af 1990 opstod der uoverensstemmelser mellem den daværende ejer af jorden og Dansk Landbrugsmuseum. Den daværende ledelse af messen og museet havde fået den opfattelse, at Landbrugsmessen kunne afholdes på arealerne nær museet ved at leje de pågældende arealer.

Ejeren fastholdt dengang, at landbrugsjorden i sin helhed kunne/ skulle købes, før der kunne blive messe. En sådan handel/ køb af 220 hektar var udenfor landbrugsmessens muligheder. I en rammeplan for Dansk Landbrugsmuseum fremgår det, at det i 1990 ikke lykkedes museet at erhverve arealerne på Gl. Estrup, da de i oktober 1990 blev solgt til anden side, men den nye ejer var villig til at sælge hele arealet på de ca. 400 tønder land.

Den 15. september 1994 overtog museet fysisk et areal på 64 tdr. land i henhold til kammeradvokatens afgørelse. En del af dette areal bliver brugt til landbrugsmesse, og hele arealet indgår i museets mange aktiviteter, som følger årets gang på landet.

På bestyrelsesmødet den 24. oktober 1994 vedtog bestyrelsen, at den første messe først skulle afholdes lørdag den 22. og søndag den 23. juni 1996, da en etablering af alt på en bar mark kræver relativ lang planlægning, og ikke mindst etableringen af el, vand og nedstøbning af sokler til bomme kræver en stor frivillig indsats.

Landbrugsmessen den 22. og 23. juni 1996.


Landets første dyrskue i 1810
200 års jubilæet blev markeret i 2010 på Landbrugsmessen.

 

DYRSKUE I RANDERS SIDEN 1810
Tekst: Randers Amts Husholdningsselskabs jubilæumsskrift 1810 – 1960.

Det er vist velkendt, at landets første dyrskue blev afholdt af Randers Amts Husholdningsselskab den 3. oktober 1810 paa Raadhustorvet i Randers. Der kunne kun fremstilles tyre, men samme aar den 5. december afholdtes et skue for orner alene. Paa tyreskuet præmieredes fem tyre. 1. præmie tildeltes en sort tyr med en rød stribe paa ryggen, 2. præmie en sortbroget, 3. præmie en rødbroget, 4. præmie en blakbroget og 5. præmie en sorthjælmet.

Der findes ingen nærmere beskrivelse af dyrene, men det anførte om dyrenes meget uensartede farve er sikkert et udmærket udtryk for, at der paa dette tidspunkt ikke var tale om nogen egentlig race her i Jylland, og det maa formodes, at avlsarbejdet blev drevet helt planløst, hvilket forøvrigt var tilfældet mange aar efter det første dyrskues afholdelse.

Betingelsen for fremstilling paa orneskuet var alene, at dyrene skulle være af “stor og trivelig race”. Tre orner blev præmieret. Ogsaa i 1811 og 1812 afholdes dyrskuer, men derefter – formentlig som følge af landbrugskrisen (statsbankerotten) – afholdes ingen skuer før i 1829, da der afholdes dyrskue baade i Randers og Rønde, og dette fortsætter indtil 1836, da skuerne ophører, fordi selskabet mangler midler til præmier. Ved skuet i 1832 bestemmes, at »det præmierede Creatur skal være af jydsk Race, ublandet med fremmed Race«.

Det har aabenbart knebet med at faa bestemmelsen om »ren Race« overholdt, for reglen herom bliver jævnlig indskærpet ved de følgende skuer, ogsaa efter 1852, da vi fik den første husdyrbrugslov, der bragte mere plan i bedømmelsen.

I aarene 1846-50 præmierer selskabet køer. Bedømmelsen er formentlig sket ude i besætningerne, der afholdtes ingen dyrskue. I 1852 genoptoges skuerne, og siden har selskabet med enkelte undtagelser hvert aar afholdt dyrskue. Ved de første skuer var tilslutningen kun ringe baade af udstillede dyr og besøgende (skuernes avertering skete en overgang alene gennem sognefogederne), men i 1855 fremstilledes dog 105 dyr, omkring 1890 er antallet oppe omkring 500, og i 1907 afholdes selskabets største skue med 1184 indmeldte dyr. I de følgende aartier fremstilles 600-800 dyr, og i de senere aar som følge af den stærke reduktion af heste- og tyreholdet ligger antallet af udstillede dyr paa 350- 400 stk.

I 1882 oprettes i samarbejde med amtets landboforeninger et fællesskue for tyre over tre aar. Dette videreføres i 1887 som statsskue (hingstene kommer nu med), senere som amtsskue og kredsskue, der dog nu efter, at ældre tyre kan fremstilles paa ungskuet, er uden nævneværdig betydning.

Eliteskuet for malkekøer oprettes i 1919 som en særlig afdeling paa skuet med dommere valgt af amtets landboforeninger. For at kunne fremstilles paa dette skal dyrene samme aar være tilkendt 1. præmie.

Paa et af amtets dyrskuer. Skuet er altsaa et fællesskue for egnens landboforeninger, og baggrunden for dets oprettelse var ønsket om en samlet fremstilling og bedømmelse af amtets bedste malkekøer. Der har været forslag fremme om, at ungskuet skulle udvides til ogsaa at omfatte malkekøer, og gennemføres dette, bliver eliteskuet formentlig overflødigt. Afdelingen har højnet dyrskuets kvalitet, men det har ikke gavnet udstillingen af malkekøer fra lokalomraadet. Herfra fremstilles nu kun dyr, der er helt sikre paa at opnaa 1. præmie.


Klargøring til jubilæumsskuet 15. juni 1985.
Assistent Niels Søgård, konsulent Niels Chr. Larsen og kvægavlskonsulent Keld Christensen ser fortrøstningsfuldt på udfordringerne.
Foto: Richard Sylvestersen

 

Indtil 1956 har selskabet været alene om at afholde dyrskuet i Randers, men fra dette aar kommer Randers Amts Husmandsforeninger med som parthaver baade med hensyn til økonomien og til udpegning af dommere.

Den stigende tilslutning til dyrskuerne medførte, at disse flere gange er blevet flyttet. De første afholdtes som anført paa Raadhustorvet i Randers, senere paa Flintebjerg, ved Tøjhuset og paa Markedspladsen ved Nørreport. I 1890 købes 10 tdr. land ved Udbyhøjvej (den gamle dyrskueplads), og ved magelæg erhverves yderligere to tdr. land. Her holdes skuerne indtil 1942, da de flyttes til den gamle eksercerplads ved Hadsundvej. I 1957 henlægges skuet forsøgsvis til markedshallerne, der er udvidet saa stærkt, at de kan rumme dyrene, der fremstilles, og her er skuet afholdt i de sidste tre aar. Om det bliver den fremtidige plads, er ikke afgjort endnu.

Det er en stor fordel, at man i staldene er sikret mod følgerne af regnvejr, og det er langt billigere at arrangere skuet her end paa aaben plads, hvor det hvert aar skal bygges op fra grunden. Manglerne ved at afholde skuet i staldene er vel navnlig, at det festlige er gaaet af skuet; det ligner nu et almindeligt marked; der er lovlig lidt plads til publikum, og det kniber meget med at skaffe tilfredsstillende mønstringsforhold.

Dyrskuerne har gennem aarene været selskabets hovedindsats til husdyrbrugets fremme, og der er ofret megen tid og mange penge paa skuernes gennemførelse. I forhandlingsprotokollen er anført, at dyrskuerne i 1810 skulle medvirke til »Qvægavlens Befordring« og »Svineavlens Forbedring«, og dette formaal har været gældende for alle senere afholdte dyrskuer. Disses betydning har været omstridt, og det er ikke vanskeligt at se, at det jævnlig har knebet med at faa udstukket linien, hvorefter der skulle arbejdes inden for de forskellige avlsgrene.

Men ved en vurdering heraf maa tages i betragtning, at interesserne altid vil være paavirket af skiftende konjunkturer, og kritikken har derfor ofte været uberettiget. Stedet er ikke til en nærmere drøftelse heraf, men mon man ikke har lov til at fastslaa, at naar dyrskuerne har kunnet opretholdes i 150 aar, har de ogsaa haft betydning.

SALGSSKUET
Salgsskuet oprettes i 1915 i samarbejde med kvægavlens fællesledelse og amtets jyske hesteavlsforeninger for at lette omsætningen af avlsdyr. Tyrene blev afstamningsbedømt (ophavets ydelse), og individbedømmelsen skete i tre klasser til vejledning for eventuelle købere. Skuet havde god tilslutning de første aar, men der handledes kun lidt, og tilslutningen blev derfor efterhaanden mindre.

I 1925 forsøger man med en auktion i tilslutning til salgsskuet; der solgtes kun otte tyre og en vædder. I 1926 aflyses skuet paa grund af mund- og klovsyge, i 1927 paa grund af for faa indmeldelser, og i stedet udsender man i 1927 og 1928 et katalog over avlsdyr til salg, men heller ikke hertil blev der nævneværdig tilslutning, og siden har selskabet ikke beskæftiget sig med avlsdyrsalget.


I 1984 øsede regnen ned, og de kun godt 6000 tilskuere måtte ofte søge ly.
Foto: Richard Sylvestersen

 

Dyrskuet – båndet mellem land og by

Tekst: Randers Amts Husholdningsselskab til Kronjysk Landboforening 1960 – 2000

v/ Anders Riis.

I 1810 var der ikke nogen, der kendte til ordet, “Samfundskontakt”. Alligevel er det givet, at Randers Amts Husholdningsselskabs dyrskuer var formidabel god sam-fundskontakt, længe før ordet kom på dagsordenen.
Skuet er ofte blevet kaldt, “bindeleddet mellem land og by”. Når det gik godt, og vejret holdt tørt, var dyrskuerne da også en veritabel folkeforlystelse. På et dyrskue er der altid noget at kikke på og gå op i både for børn og voksne, og de seneste mange år har det været denne betydning, der har været skuernes vigtigste mission.


I 1960 havde dyrskuet været indendøre i nogle år på Kvægtorvet i Randers. Men den rette dyrskuestemning ville ikke indfinde sig, og publikum udeblev. Billedet her er fra tiden før.

Den udadvendte linje var svær at forfølge i begyndelsen af perioden, mens skuet blev holdt indendørs på Kvægtorvet. De høje omkostninger ved at skulle stille alting op og pakke det ned igen havde fået Selskabet til at rykke ind, hvor mange af faciliteterne alligevel var til stede.

Flere år med beskedent eller ligefrem usselt besøgstal omkring 1960 overbeviste dog Selskabets bestyrelse om, at dyrskuet hørte til under åben himmel – naturligvis allerhelst blå himmel.


Det blev straks bedre, da man i 1965 atter kom i fri luft med skuet – på Glentevej. Fællesskuet blev holdt den 15. juli 1965, og her er bedømmelsen i gang.

Da man midt i 1960’erne flyttede i fri luft igen og bød til dyrskuer på Glentevej, steg publikums-interessen da også igen. Dyrskuet 1965 havde god tilslutning både af dyr og mennesker, og op gennem slutningen af 1960’erne fortsætter tilstrømningen af både dyr og besøgende, så økonomien alt i alt kan balancere.

Om dyrskuet i 1970 hedder det endog:
Det hører til landets bedste skuer. Der er en stor maskin- og erhvervsudstilling, mange dyr og mange gæster, og dyrskuet gav overskud!
Ordene er hentet fra formand Knud Erik Særkjærs beretning, og opbakningen fortsatte.

År for år så antallet af udstillede dyr således ud:
1972 – 537
1973 – 543
1974 – 522
1975 – 472
1976 – 472
1977 – 430
1978 – 484
– altså trods alt en let vigende tendens.

I 1978 hørte man for første gang ordet, “Landbrugsmesse” brugt om dyrskuet, hvor arrangørkredsen var vokset fra de to Randers-foreninger til også at omfatte husmands- og landboforeningerne i Mariager – Ommersyssel området samt Rougsø – Sønderhald.
1974 var sidste år på den gamle dyrskueplads. Den nye plads på Jomfruløkken ved Hadsundvej bød på mere luft til bl. a. en god maskinudstilling, og her blev der holdt dyrskue hvert år fra 1975.

Det sidste dyrskue i Randers.
Den 17. juni 1989 afsluttede Randers Amts Husholdningsselskab og dets samarbejdspartnere en 179-årig tradition ved at holde det foreløbigt sidste dyrskue i Randers. Økonomien kunne ikke hænge sammen, men man havde fortsat i foråret 1989 fortrøstning med hensyn til en ubrudt tradition, der blot blev flyttet til et større fællesskue på Gl. Estrup.


Dyrskuepladsen ved Gl. Estrup.
Foto: Richard Sylvestersen

Det blev også virkeliggjort, men først syv år senere faldt alt i hak, så man kunne holde Landbrugsmesse 22. og 23. juni 1996 på Gl. Estrup.

www.landbrugsmessen.dk