

Så er det tid til at få luftet din kæphest, og være med i konkurrencen om en flot pokal fra Landbrugsmessen Gl. Estrup samt fine rosetter til alle deltagere.
Som noget nyt har vi startet en kæphestekonkurrence op. Der vil være en springbane på pladsen ved børneområdet, som vi være åben for alle interesserede kæpheste entusiaster, såvel nybegyndere som øvede.
Banen vil være åben for alle lørdag, hvor man kan prøve kræfter med spring i forskellige højder.
Søndag vil vi afholde vores Kæpheste Cup, som består af 2 afdelinger. For at komme i betragtning til pokalen, er det en betingelse at man deltager i begge afdelinger.
Deltagergebyr er kr. 25,- pr. klasse. Tilmelding foregår nedenfor.
Det er muligt at tilmelde på dagen, her tager vi kun imod Mobile Pay.
Flg. Klasser indgår i Cuppen
Klasse | Alder | Højde på spring |
---|---|---|
K1 | 3-6 år | 40 cm |
K2 | 7-12 år | 50 cm |
K3 | Over 12 år | 60 cm |
Klasserne afvikles på tid og fejlfri, dvs. hurtigste fejlfri tid giver 1 point, nr. 2 giver 2 point osv.
- afdeling af cuppen afholdes kl. 9.30 – 11.00
- afdeling af cuppen afholdes kl. 13.30 – 15.00
Præmieoverrækkelse vil være umiddelbart efter 2. afdeling
Betaling MobilePay 494563 eller bankoverførsel – husk at skrive ”Kæpheste Cup + navn”