Til Pressen

Nordea fonden
Tak til Nordea fonden for 15.000 kr. til indkøb af børnego-carts, som vi glæder os til at præsentere for gæsterne på messen.

På billedet er det Mona Søndergård Pedersen fra Nordea Landbrugscenter Nord og Øst, der overrækker beløbet til bestyrelsen for landbrugsmessen

 


 

ELRO dagene og Landbrugsmessen Gl. Estrup
ELRO fonden har også en finger med i spillet ved årets Landbrugsmesse på Gl. Estrup. Messen afholdes som altid sidste weekend i maj, hvilket i år giver messen mulighed for at være en aktiv del af de såkaldte ELRO dage, hvor ELRO fonden sponsorerer forskellige kulturelle aktiviteter i lokalområdet.
Messen har fået tilskud til tre spændende, nye arrangementer til gavn og glæde for de godt 20.000 gæster, der gæster messen hen over weekenden.

Bestyrelsen for landbrugsmessen arbejder hele tiden på at udvikle nye tiltag, der til stadighed gør det attraktivt at besøge landbrugsmessen, og glæder sig til i år at præsentere følgende navne:

Lørdag den 25. maj:
Youtuber’en Albert Dyrlund underholder på messetorvet og giver autografer efter showet. (Se http://www.thenight.dk/book/albertdyrlund )

Søndag den 26. maj står i Stomp og StreetX tegn med optræden af:
Habengoods Street Stomp der viser deres underholdende show søndag på messetorvet. (se https://www.habengoods.dk/press-kit/ for uddybning af band og aktiviteter)
Parkour StreetX der stiller et mobil parkouranlæg op, som alle kan prøve kræfter med og tilbyder parkour shows og efterfølgende workshops, med flyvende saltoer, imponerende tricks med mere – se mere på https://streetx.dk/parkour-udstyr/

Billetter i forsalg – få det hele med

Som noget nyt kan man i år købe billetter i forsalg til landbrugsmessen – oven i købet til en meget favorabel pris.
En dagsbillet koster normalt 100 kr. Køber man i forsalg, koster en partoutbillet til begge messedage kun 100 kr. + 10 kr. i gebyr. Se mere herom og køb billet
Børn til og med 13 år kommer gratis ind.

 


 

Landbrugsmessen Gl. Estrup kan melde om stor interesse for tilmelding af stande

Messen finder sted lørdag den 25. og søndag den 26. maj i skønne omgivelser lige uden for Det Grønne Museum og Herregårdsmuseet Gl. Estrup ved Auning på Djursland.

”Vi får daglig henvendelser fra interesserede udstillere og kan se, at rigtig mange af udstillere gerne vil være med igen. Over 75 % af standene er allerede optaget, men der er stadig mulighed for nye udstillere for at få en god placering” udtaler Silke Lorenzen, sekretær for Landbrugsmessen.

Maskinudstillere

Endnu en gang kan messen præsentere en spændende maskinudstilling. Sekretariatet fortæller, at mange af de store maskinforretninger allerede har meldt deres ankomst. ”Traditionen med at bakke op om messen er stor, og desuden kommer der hvert år nye udstillere til, hvilket er meget positivt”.

I år forventes der endnu større aktivitet i maskinområdet, da det Grønne Museum planlægger at samle alle deres aktiviteter tæt på maskinudstillerne, og havetraktortrækket afholdes i nærheden om søndagen, så hvis man er interesseret i at udstille, anbefales det at tage kontakt til sekretariatet snarest.

Messetorvet – nyt center for aktiviteter

Som noget nyt er der i år foruden den store ring indrettet et messetorv, hvor mindre erhvervsdrivende, gårdbutikker, kunsthåndværkere, husflidsfolk mv. kan leje en stand og præsentere deres varer for publikum. Det er også her, blandt andet Albert Dyrlund og Habengoods optræder på scenen, så messetorvet bliver et levende center for aktiviteter og handel på pladsen.

Nyt hesteområde
Landbrugsmessen har indgået et samarbejde med DHE – Det Hele Ekvipage, der lægger op til mange forskellige hesteaktiviteter på pladsen. DHE afholder deres ministævne og udover mange opvisninger og konkurrencer bliver der indrettet et markedsområde for alle hesteinteresserede. Også her er der stadig mulighed for at bestille en standplads.

Ring og hør nærmere om stande mv.

Ring til messens sekretariat v/Silke Lorensen på Tlf. 8791 2042 – 2119 4428 eller e-mail: messen@landboforening.dk og hør nærmere om tilmelding, priser, overnatningsmuligheder mv.

Fakta om messen:
Messen er en festlig blanding af et traditionelt dyrskue med udstilling af malkekvæg, kødkvæg, heste, får, høns og kaniner, maskinudstilling og forbrugermesse. Her er noget for alle aldre og interesser. Messen besøges hvert år af ca. 20.000 gæster, der kommer for at opleve stemningen, se dyr og maskiner og de mange underholdningsindslag, som messen også byder på.

I år vil der blandt andet være følgende aktiviteter på pladsen:

  • Stort kræmmermarked
  • Timbersport show – opvisning med tunede motorsave, øksekast mv.
  • Rovfugleshow med høg, falk og ugler
  • Forskellige hesteshows (riddderturnering, kørekvadrille m.m)
  • Børnedyrskue for de yngste
  • YouTuber’en Albert Dyrlund
  • Havetraktortræk
  • Præsentation af de gamle håndværk v/ Det Grønne Museums forskellige laug
  • Habengoods – kendt fra ”Danmark har Talent” Live Show 2018
  • StreetX – workshop og underholdning for alle aldre inden for parkour
www.landbrugsmessen.dk